Min historie

I 2012 blev jeg slæbt med til en yogaklasse af en veninde, da jeg befandt mig i min (første) livskrise, alt var ligesom bare kollapset omkring mig. Min veninde var meget begejstret for yoga og var sikker på, at dét var nøglen til at kunne se lyset og finde mening igen. Jeg syntes, det lød som noget vrøvl men gav det et forsøg.

Ikke langt inde i yogatimen stod mine fordømmende tanker i kø, min krop skreg af ubehag - jeg mærkede alt andet end lys og mening. Det var meget svært at forstå, hvorfor vi skulle krølle kroppen sammen som en baby, forestille en søstjerne, trække vejret som en science fiction-figur og til slut sidde med lukkede øjne i et rum fyldt med fremmede mennesker.

Men pludselig skete der noget (magisk), jeg følte mig et med rummet. Det var som om at adskillelsen og fordømmelse forsvandt, at min eksistens blev opløst i nydelse, kærlighed, ro og lykke. Var det det hun mente med lys og mening?

Da yogaklassen var slut, gik jeg derfra med en følelse jeg aldrig havde følt så intenst før. Jeg begyndte at praktisere yoga lidt hver dag, tog et kursus som børneyogalærer i 2015 og i 2019 rejste jeg til Indien for at tage min yogalæreruddannelse. I forbindelse med mit intense yogaophold opdagede jeg, hvor meget min yogapraksis havde været med til at sortere i mine tanker, styrke og smidiggøre min krop samt manifestere og realisere mine mål.